Spørgsmål & svar om Allingåbro Motorfestival
Hvordan finder jeg nemmest vej?
Sætter du GPS’en til Nordkystvejen 9, kan du ikke undgå at se de store skilte på den modsatte side af vejen med gratis parkering.
Spørgsmål: Må man have sin hund med ind på festivalen eller campen?
Svar: Nej det må man IKKE! Det er synd for hunden at være i den larm, den har en fin hørelse, desuden skal den skide og kan ikke selv komme ind på vores ellers udmærkede toiletter, ej heller de handicappede, derfor vil den besørge, her og der, hvor andre gæster kan komme til at træde det op gennem tæerne. Så lad den venligst blive hjemme i vante omgivelser.
Den må heller ikke efterlades i bilen, ser vi det baldrer vi ruden og slipper hunden løs.
Spørgsmål: Kan man campe på Festivalen og hvad koster det?
Svar: Ja der kan campes på et yderst attraktivt område nær festival pladsen. Det koster DKK,- 200,- pr campingvogn, camper at campere, små telte er gratis, se campingregler andetsteds.
Spørgsmål: Er der toilet på camping området?
Svar: Ja, det står et skur med en tønde i.
Spørgsmål: Kan man gå i bad på campingområdet?
Svar: Nej, hav en vådserviet med og en god deodorant, så kører det.
Spørgsmål: Må man slå et fortelt op ved campingvognen?
Svar: Nej – Brandmyndighederne tillader desværre ikke, at der opslås nogen form for telte ved campingvognen af hensyn til brandsikkerheden.
Spørgsmål: Er der adgang til strøm ved campingvognspladserne?
Svar: Desværre er der ingen strøm på campingvognsområdet.
Spørgsmål. Vi er en flok glade gæster, der ankommer i hver vores campingvogn – kan vi komme til at ligge ved siden af hinanden?
Svar: Ja, i skal blot ankomme samtidig, og husk afstanden mellem campingvognene se under camping på www.Motor-Festival.dk her står alt om camping.
Spørgsmål: Må man selv have en generator med på campingområdet?
Svar: Ja det må du gerne, den må ikke være til gene for naboerne, samt den skal være slukket mellem 01.00 og 07.00. Er den ikke slukket, vil vores vagter slukke den når de kommer forbi.
Spørgsmål: Må man have åben ild på Campen?
Svar: Nej det må man ikke, det er farligt for såvel dig selv og for resten på Campen, hjælp gerne til med at sikre at ingen futter Campen af, der kan jo være en bil med en utæt benzin slange.
Spørgsmål. Må man hav mad og drikkevarer med ind på festival pladsen?
Svar: Nej det må man ikke, vi ser gerne at i støtter arrangementet og de hjælpende foreninger, ved at købe de varer der udbydes på pladsen, Blot 7 meter efter i har betalt entre, har i mulighed for at erhverve jer den første dejlige fadøl eller vand.
Spørgsmål: Hvad sker der hvis det regner?
Svar: Der er stor sandsynlighed for at blive våd, men ud over det, afvikler vi festivalen som planlagt, med de forsinkelser det kan medføre, de fleste aktiviteter er uafhængig af vejret, så uanset vejret, bliver der top underholdning, og nogle steder bliver underholdningen bedre med lidt vand på banen.
Spørgsmål: Kan man købe ørepropper på pladsen?
Svar: Ja de kan købes i informationen, som ligger i et lille telt overfor den store silo på Hovedgaden. Der er både ørepropper og børnehøreværn.
Spørgsmål: Koster det penge at sidde på tribunerne?
Spørgsmål: Handicappede, kommer deres ledsager gratis ind?
Svar: Ja den handicappede betaler normal éntrepris og ledsageren er gratis mod forevisning af ledsagerkort.
Spørgsmål: Koster det penge at parkere?
Svar: Nej det er gratis, og i parkerer bedst hvis i kører udenom Allingåbro, så kommer i direkte til parkeringspladsen ved festivals området.
Spørgsmål: Hvor gamle skal børn være for at betale entre?
Svar: Børn til og med 12 år er gratis, og har kun adgang i følge med voksne.
Spørgsmål: Er der et mødested på området?
Svar: Nej ikke et vi har planlagt, men vil da anbefale at i mødes ved baren ved musik traileren, såfremt i er blevet væk.