På Allingåbro Motor Festival bliver der kørt drag racing af både lynhurtige motorcykler og biler på selve hovedgaden. Og lige ved siden af hovedgaden trækker monstertraktorer i tonstunge slæder i kampen om det danske mesterskab i tractor pulling – og det er også fantastisk, selv om du ikke har landmandsblod i årerne.
Rundt om på festivalen bliver der kørt opvisning i moto cross, 4-hjulstrækkere pløjer sig gennem mudder og jordhuller, go-carts fræser afsted på asfaltbanen, og de skøre driftere kan tage dig med i en baghjulstrukket driftbil med masser af hestekræfter og tilsvarende baghjulsudskridning, så der er dømt gåsehud over hele kroppen.
Du kan beundre kromskinnende amerikaner- og custombiler og motorcykler. Børnene kan muntre sig i børnetivoli, og der er masser af madboder, merchandice og musikalsk underholdning.
Vi ses til ræs og hygge den 18. maj